ESSVE styrker organisationen i Danmark

ESSVE ansætter tre stærke profiler til den danske organisation. Lars Holbæk, der kommer fra en stilling som Nordisk produkt- og marketingchef hos ITW, bliver ny landechef for ESSVE per 1. december.

ESSVE oplever en stærkt stigende interesse hos forhandlerne for deres produkter og styrker nu den danske organisation markant med tre nye profiler.

Den 1. december 2016 starter Lars Holbæk som ny chef for ESSVE Danmark. Lars kommer fra en stilling som Nordisk produkt- og marketingchef hos ITW Construction Products ApS, hvor han blandt andet har haft ansvaret for at introduce og opbygge SPIT brandet i Norden. Lars tager over efter Søren Dagø, der forlader ESSVE.

“ESSVE har en stor fremtid i Danmark. Det gælder både i forhold til butikskoncept, indpakning og transport af produkterne i plastikbokse samt bredden i deres sortiment. Her kan ESSVE som ingen andre på markedet være totalleverandør på en ny og innovativ måde, til både den profesionelle håndværker og de danske forhandlere. Det bliver en fantastisk udfordring at stå i spidsen for ESSVE i Danmark,” siger Lars Holbæk.

ESSVE har også ansat Jesper Jensen, der har mere end 27 års erfaring fra branchen som Application Engineer & Key Account Manager hos NKT Fasteners/ITW Construction Products ApS., hvor han blandt andet har stået for test og udvikling af produkter. Hos ESSVE er Jesper er teknisk ansvarlig og account manager.

Derudover er Camilla Hallmans startet som International marketing-koordinator med ansvar for det danske marked. Hun skal sammen med ESSVEs hovedkontor og ESSVEs danske bureau, Kudos Kommunikation, styrke ESSVEs kommunikations-, salgs- og brandingaktiviteter yderligere på det danske marked. Camilla kommer fra en stilling som Acquisition Marketing Manager for EasyPark Group, hvor hun var ansvarlig for markedføringen på blandt andet det danske marked.

“Med vores nye organisation står ESSVE meget stærkt i Danmark. Jeg er sikker på, at 2017 bliver året, hvor ESSVE og ESSVEs produkter bliver foretrukket blandt danske håndværkere og får en stærk repræsentation hos de danske byggemarkeder,” slutter Lars Holbæk.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *